FREDAG d. 15.1. + LØRDAG d. 16.1.2027
Book en stand til vores hyggelige vintermarked. Her kan du finde garn, stof, knapper, kits, bøger, perler og meget mere fra standholdernes gemmer til en rigtig billig pris.
Deltag som gæst eller standholder til vores håndarbejdsloppemarked.
FOR STANDHOLDERE:
Hvis du enten har lidt på lager, der ikke rigtig bliver omsat til det, du engang tænkte, så kan det være, du vil sælge det til vores marked eller hvis du kunne tænke dig at gøre et kup og erhverve dig nogle billige håndarbejdsmaterialer, ja så er det også stedet at komme. Vi afholder det i butikken på Søndergade 8 i Aabenraa.
Hvis du ønsker at deltage med en stand til vores hyggelige håndarbejdsloppemarked, hvor du kan sælge materialer som garn, bøger, perler, papir og meget andet, kan du købe en plads via linket her. Har du haft en hobby, som ikke interesserer dig mere, kan det være, det kan have interesse for en anden. Det kan også være, du har lidt garn på lager, som søger nye hænder.... Du må medbringe al slags håndarbejdsrelaterede materialer og redskaber, færdige håndarbejder og håndarbejdslopper.
Det koster 100,- for en stand = 1 bord inkl. kaffe/te ad libitum. Der er begrænsede pladser. Du skal være indstillet på at prissætte de ting du har med til markedspriser.
FOR GÆSTER:
Det foregår hos Gav'strikken, Søndergade 8, 6200 Aabenraa
FREDAG d. 15.1. kl. 10-17 + LØRDAG d. 16.1. kl 10-14
Du finder:
- Garn
- Strikkepinde
- Færdigstrik
- Bøger
- Stof
- Hobbyartikler
- og meget mere...
Vi har kaffe på kanden - håber vi ses :-)
Det er naturligvis GRATIS at komme som gæst denne dag!