GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 399,-
HURTIG LEVERING 1-3 dage
ALLE DANMARKS FAVORIT BRANDS
60 DAGES FORTRYDELSESRET

KnitbyMandal

Vi er så begejstrede for at have fået muligheden for at sælge Betinas - KnitbyMandal - opskrifter. Hun udmærker sig ved at lave meget feminine og detaljerige modeller, der er smukke med et klassisk præg.

Betina fortæller selv: "Strikkeglæden begyndte i teenageårene, det var min farmor som lærte mig at strikke. Det er blevet til mange trøjer igennem årene. En skaberlyst og indimellem lidt skøre ideer som bare måtte afprøves. Stille og roligt begyndte KnitbyMandal langsomt at tage form.

Min inspiration kommer fra mine gåture i skoven, ved vandet og det valg af garn jeg får i hånden. Jævnligt kommer ideerne imens jeg slår op til et nyt projekt, det betyder at jeg tit må starte forfra, men den arbejdsgang er for mig en helt naturlig proces, det som jeg bedst kan lide, en verden af muligheder, hvor ideer kan blive til virkelighed og skaberevnen udfordret."