Se "JEG TROR, JEG ELSKER DIG" i Strikkebio
Torsdag d. 23. oktober kl. 19 i Kinorama i Sønderborg.
Kom og vær med til en hyggelig aften og nyd en fantastisk film med klasseskuespillere - begge dele mens vi strikker, da biografen vil sørge for strikkevenlig belysning!
Arrangementet er for ALLE, der har lyst til en anderledes oplevelse med strik. Kom alene eller sammen med andre, det betyder ikke noget - målet er en god fælles oplevelse sammen med andre, som er glade for garn.
Filmen, vi skal se, er intet ringere end en forpremiere på den nye danske film "Jeg tror, jeg elsker dig", hvor danser og musicalstjernen Silas Holst springer ud som instruktør og manuskriptforfatter i en meget personlig fortælling. Af skuespillere i filmen kan blandt andet nævnes Johannes Nymark, Laura Drasbæk, Albert Harson, Lise Baastrup m.fl.
Pris: 350,- kr. inkluderer biografbillet og goodiebag med et flot og meget anvendeligt strikkekit fra Isager, lidt sødt til forestillingen samt en rabatvoucher til Gav'strikken
Strikkekittet indeholder en pose fra Isager med garn og opskrift til det smarte Lace Scarf fra Isager. Det er et flot, tidsløst tørklæde, som samtidig også er meget anvendeligt enten til dig selv eller som gave. Vores goodiebags indeholder enten Isager Soft Fine eller Isager Alpaca 2 i udvalgte farver - begge garntyper er fortrinlige til tørklædet og giver en flot finish. Vi opfordrer til, at man bytter indbyrdes, hvis der ønskes en anden farve eller type af garn.
Medbring strikkepinde nr. 3 og 4, hvis du vil i gang med projektet på aftenen. Kom i god tid, så du kan nå at læse opskriften igennem og slå op! Du er naturligvis også velkommen til bare at have dit eget strikketøj / håndarbejde med.
Vi håber at se en masse, vi både kender og ikke kender. Arrangementet er for alle, uanset om man har tilknytning til Gav'strikken eller ej :-)
Rabatvoucheren kan anvendes inden for 3 uger efter arrangementet.
Hvis der er spørgsmål til arrangementet, så er det vigtigt, at det er Gav'strikken, som bliver kontaktet og ikke Kinorama, da det er et arrangement, som vi står for.
Kino.dk skriver om filmen:
Filmen er baseret på Silas Holsts egen opvækst med en psykopatisk far, der var voldelig overfor moren og holdt familien fanget i et brutalt jerngreb af frygt. Silas Holst har kun fortalt om sin barndom i brudstykker, men nu - efter sin fars død i januar 2023 - kommer hele beretningen som en spillefilm.
I 'Jeg tror jeg elsker dig' følger vi drengen Anders gennem barndom og ungdom. Anders, hans bror Allan og moderen Lone er fanget i en kaotisk familiedynamik med den psykopatiske og narcissistiske far Jørgen.
Anders distancerer sig fra volden i hjemmet med dans, der bliver både hans udvej og virkelighedsflugt. Imens prøver Lone at finde det rette øjeblik til at forlade faren uden at blive slået ihjel.
Filmen er baseret på Silas Holsts egen opvækst med en psykopatisk far, der var voldelig overfor moren og holdt familien fanget i et brutalt jerngreb af frygt. Silas Holst har kun fortalt om sin barndom i brudstykker, men nu - efter sin fars død i januar 2023 - kommer hele beretningen som en spillefilm.
I 'Jeg tror jeg elsker dig' følger vi drengen Anders gennem barndom og ungdom. Anders, hans bror Allan og moderen Lone er fanget i en kaotisk familiedynamik med den psykopatiske og narcissistiske far Jørgen.
Anders distancerer sig for volden i hjemmet med dans, der bliver både hans udvej og virkelighedsflugt. Imens prøver Lone at finde det rette øjeblik til at forlade faren uden at blive slået ihjel.