Tirsdag d. 7. oktember 2025 kl. 19.00 - 22.00
2-farvestrik / Fair Isle strik / stranded knitting er alle betegnelser for at strikke med flere farver på en gang. Det er populært som aldrig før og er en strikketeknik, der bruges til at skabe suveræne mønstre med flere farver.
På kurset lærer du at strikke med 2 farver uden at stramme garnet eller få for lange tråde bag på dit arbejde.
Glæden ved at vende sit arbejde og se trådene ligge jævnt og pænt er ikke at kimse ad og det er da nummer et at kunne tage sin strikkede trøje på uden at hænge fast i tråde på bagsiden med fare for at trække i maskerne.
Du vil desuden lære at strikke med dominans, således at den ene farve fremstår tydeligere end den anden - altså bliver mere dominerende.
Selve prøven vi strikker på aftenen, kan efterfølgende anvendes som pandebånd. Jeg anbefaler at bruge 2 ngl Alpakka Ull i forskelige farver med stor kontrast til pandebåndet, da det er ekstremt nemt at strikke 2-farvestrik i det garn og så er det samtidig dejlig blødt. Garnet kan du købe med rabat på aftenen.
Hvis ikke du ønsker at købe garn, skal du medbringe uldgarn i 2 farver i samme kvalitet og med stor kontrast til p. 3½ - 4 og strikkefasthed ca. 20 m/10 cm. Medbring desuden en 40 cm rundpind i 3½ mm og 4 mm (og evt. også 4½, hvis du strikker fast)
Pris: kr. 275,- inkl. kaffe/te med tilbehør og et lille kompendium med opskriften på pandebåndet, som vi strikker på kursusaftenen.
Workshoppen gennemføres ved minimum 5 og maksimum 10 deltagere efter først til mølle-princippet.
Ved tilmelding og køb af plads på workshoppen, klikker du blot "afhentning i butik", så du ikke skal betale porto. Vi registrerer dig på tilmeldingslisten og du opgiver blot dit navn ved ankomst. Du skal ikke afhente billet i butikken forud for arrangementet.