Venindeaften med Forfatter, Homøopat og Yin Yoga Instruktør Ina Hass
Onsdag d. 24. september 2025 i Gav'strikken
Tag strikketøjet under armen og kom til en spændende aften i selskab med Ina Hass
Ina er en af de klogeste kvinder jeg kender og alene det burde være beskrivelse nok for at deltage denne aften, men derudover er Ina også homøopat, yin yoga instruktør og forfatter. Hendes holistiske tilgang, dybe indsigt og nærværende tilstedeværelse kommer tydeligt til udtryk i Inas selskab og lige præcis i det møde, har du muligheden for at blive klogere på dig selv.
Aftenen er delt i 2 dele, hvor Ina i første halvdel fortæller, hvorfor hun blev homøopat og yin yoga instruktør. Derudover vil Ina fortælle om sit forfatterskab, der snart dækker over 4 digtsamlinger.
I anden halvdel efter kaffen vil Ina læse nogle af sine digte op med nøje udvalgt musik, mens vi i stilhed lytter, strikker og rammes af det, vi nu engang hver især rammes af henført af en helt særlig stemning, der opstår i mødet mellem lyrik, musik og arbejdende hænder.
Der vil være mulighed for at købe Inas digtsamlinger til en særpris denne aften. Ligeledes vil der være et par gode tilbud i butikken, og I vil få udleveret en rabatvoucher.
Dørene åbnes til fri strik kl. 18.30. Ina starter kl. 19.15.
Pris: kr. 175,- inkl. kaffe/the og lidt sødt.
Arrangementet gennemføres ved minimum 15 og maksimum 35 deltagere efter først til mølle-princippet.
Ved tilmelding og køb af plads til arrangementet klikker du blot "afhentning i butik", så du ikke skal betale porto. Vi registrerer dig på tilmeldingslisten og du opgiver blot dit navn ved ankomst. Du skal ikke afhente billet i butikken forud for arrangementet.